Universal Music Denmark

Partnerskaber

Universal som samarbejdspartner

Universal Music Danmark er landets stærkeste samarbejdspartner for brands og virksomheder, der vil bruge musik til at skabe aktivering, loyalitet og awareness. Vi ved, hvordan musik kan skabe værdi og forøget salg, og er specialiseret i at udvikle musikkoncepter og sikre endorsement-aftaler med de største artister.

Via vores datterselskab Copenhagen Music, leverer vi desuden koncerter til både private og offentlige arrangementer med Danmarks største artister, og gennem Universal merchandise-afdeling Bravado kan vi cleare rettigheder til de allerstørste stjerner.

Case: Telenor + Robbie Williams

I efteråret 2013 banede vi vejen for, at Robbie Williams kunne indgå et direkte partnerskab med Telenor Danmark om at være frontfigur for Telenors julekampagne og med til at placere WiMP på landkortet som en af landets bedste musiktjenester.

Robbie indspillede en række klip til tv og online, og &Co udviklede den tekniske del af kampagnen, hvor danske fans kunne synge duet med Robbie Williams. Alle klip blev uploadet på YouTube og startede en social storm af shares, likes og trafik mod kampagnesitet.

Robbie Williams nye swing-album, “Swings Both Ways”, var det naturlige omdrejningspunkt for kampagnen, der cementerede det stærke partnerskab mellem Telenor og WiMP, og gav Robbies store danske fanskare en unik oplevelse. “Swings Both Ways” er desuden gået Guld.

Case: Samsung + Nik & Jay

Sammen med Samsung formede vi i 2013 et partnerskab, hvor Nik & Jay brugte Galaxy-telefonernes avancerede NFC-teknologi til at give sultne fans en forsmag på deres kommende album “United” ved busstoppesteder, på Rådhuspladsen og massevis af andre steder i Danmark, hvor der pludselig dukkede blå cirkler op.

Samsungs kampagne for Galaxy-telefonerne og Nik & Jays nye album fik liv gennem svirale film, der præsenterede konceptet, og viste, hvor enkelt  det var at holde sin mobiltelefon op foran lytteposterne over hele landet, og med det samme få adgang til eksklusivt indhold.

Partnerskabet gav Samsung en stærk relation med hele Nik & Jays fanbase, der fik unikt indhold og adgang til deres idoler på en ny måde. Konceptet vandt en Danish Music Award for mest innovative kampagne, og partnerskabet mellem Samsung og Nik & Jay er forlænget til hele 2014.

 

Case: B&O + Les Misérables

Universal Music Danmark var partner på B&Os globale lancering af Beolab 14.

Til formålet udviklede vi en eksklusiv 5.1 surround sound version af Les Misérables soundtracket til demonstration i alle B&O’s butikker globalt – herudover markedsføring in store, digital og PR.

Den globale kampagne blev skudt i gang i London 15. maj 2013 med 30.000 give aways i 700 B&O-butikker. Den specialproduceret Blu-ray, 5.1 mix blev skabt med input fra B&O’s Tonmeister Geoff Martin og eksklusive interviews med alle involverede i processen.

Case: Lancering af Friendtones

Da teleselskabet 3 i foråret 2013 skulle lancere deres nye tjeneste Friendtones, hvor man som kunde frit kan bestemme, hvilken ventetone, bestemte venner skal høre, timede vi lanceringen med release på Nik & Jays nye single “United”.

Den eneste måde, man kunne høre Nik & Jays nye single, var ved at ringe til Nik & Jays største fan. Hans ventetone var den nye single. Var man heldig, fik man Nik & Jay i røret.

Konceptet skabte perfekt synergi mellem en unik produktlancering for og udgivelsen af Nik & Jays single, der som resultat af eksponeringen strøg direkte ind som nr. 1 på den officielle hitliste. Se en nærmere præsentation af kampagnen i denne film.